Afbestillingsforsikring (gælder før afrejse)

Ønsker man at gardere sig i tilfælde af sygdom før afrejse, bør man tegne en sygdoms -afbestillingsforsikring, som mod en lægeerklæring gør det muligt at få billetten refunderet.
En sygdomsafbestillingsforsikring kan kun tegnes samtidig med rejsens bestilling og kan ikke opsiges efterfølgende.

Forsikringen dækker, såfremt deltagelse i rejsen umuliggøres på grund af død eller akut sygdom/tilskadekomst, der kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos den rejsende selv eller dennes ægtefælle/samlever, forældre eller svigerforældre, børn eller børnebørn, søskende, bedsteforældre, svigerinde eller svoger eller rejseledsager - forudsat, at bureauet INDEN den oprindeligt planlagte afrejse er blevet underrettet om det indtrufne forhold, således at rejsen kan annulleres, og at der inden rimelig tid fremsendes behørig lægeerklæring. Maximum 3 forsikringstagere kan afbestille som rejseledsager.
Desuden gælder afbestillingsforsikringen, hvis det ved politirapport eller lignende dokumenteres, at der umiddelbart inden afrejsen er sket væsentlig skade p.g.a. brand eller indbrud i Deres privatbolig eller brand, indbrud eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i Deres private virksomhed - og meddelelsen herom er givet til bureauet, inden afrejsen skulle have fundet sted.
Prisen for en sygdomsafbestillingsforsikring er 5% af rejsens samlede pris. Læs de fulde forsikringsbetingelser