Rejser til Zanzibar
I hundrede år er Zanzibar blevet fremhævet som en mystisk og magisk ø. Zanzibar har en fascinerende historie, tilbyder udflugter der viser øens mangfoldige og eksotiske krydderidyrkning, øen blev tidligere omtalt oms Spice Island (Krydderiøen), Hovedstaden Stone Town, masser af indbydende sandstrande - alt dette er det magiske Zanzibar.
Zanzibar ligger lige syd for ækvator omtrent 40 km ud for Tanzanias kyst. Zanzibar var tidligere porten til Afrika og knudepunkt for slavehandlen. Her måtte alle opdagelsesrejsende som f.eks. Livingstone ansøge Sultanen af Oman, der var øens hersker, om tilladelse til at udforske det ukendte østafrikanske kontinent. Livingstones hus på Zanzibar findes endnu og er i dag turistkontor. I dag er Zanzibar kendt som Krydderi-øen og har desuden nogle af de smukkeste sandstrande i Afrika. Det varme turkisblå hav byder også på fine snorklings- og dykkermuligheder, dybhavsfiskeri og alt det gode fra havet du overhovedet kan nå at spise under din ferie.
Zanzibar er en ø som idag tilhører Tanzania beliggende uden for Tanzanias kyst. På øerne Pemba og Zanzibar (Unguja på swahili) er hoveddelen af befolkningen afrikanere som stammer fra fastlandet, men også en stor del arabiske efterkommere samt en minoritet af indisk og pakistansk herkomst. I 1964 blev øen forenet med Tanganyika og dannede Tanzania. Zanzibar er 85 km lang og 20 km bred og tilbyder adskilte sandstrande, åbne koralrev og historiske steder. Zanzibars historie ses bedst i den gamle bydel, Stone Town, hvor man kan gå på opdagelse i de trange og kringlede gader og se alt fra paladser over moskeer til bittesmå butikker. Stone Town er larmende og travl og ikke særlig ren – men er samtidig eventyrlig spændende og levende og med en tillokkende atmosfære.
Udover Stone Town byder Zanzibar på masser af udflugtsmuligheder, f.eks. Spice Tour (Spice = krydderi) som man absolut må opleve, plantagerne er fyldte med alverdens grøntsager, masser af krydderier og eksotiske frugter - alle der kan prøvesmages. På den sydlige del af Zanzibar ligger Jozani Forest, hvor du kan være heldig at se den sjældne røde Colobus-abe. Her finder du også Menai Bay Conservation Area – et beskyttet område for havskildpadder. Ud for østkysten ligger desuden en del koralrev og ikke mindst Mnemba-atollen, som byder på Zanzibars ubetinget bedste dykning.
Forskellen på høj- og lavvande i Østafrika er næsten 4 m. På vestkysten bliver det hurtigt dybt, mens strandene på østkysten er meget mere børnevenlige med tidevandssøer med småfisk og søstjerner, når vandet har trukket sig tilbage. Zanzibar er magisk.
Big Travel sælger rejser og flybilletter til hele verden. Book din flybillet online på www.bigtravel.dk eller ring til en af vores rejsekonsulenter på tel. 70 10 80 30 hvis ikke Du finder det du søger!
Book rejser og fly til hele verden
|